Catarina Bosæus kaster et filosofisk blik på tænkningen bag Kattegatforbindelsen: 


Landet snøres ind i en tidsbesparende spændetrøje af motorveje. Vi gør Danmark mindre.

Hovedargumentet bag alle udvidelser af Danmarks vejnet, er at man sparer tid. Transporten fra et sted til et andet ses som tidsspilde, noget, der skal overstås. Som om livet sættes på stand by mellem udgangspunkt og destination, hvor det med et ryk genstarter. De landskaber, der omgiver os, suser forbi bilruderne, men vi ved at vi skal have øjnene fæstnet på vejen. Stederne, vi passerer, er ligegyldige.

“Jeg tror på stedet, som ikke er: sollyset der rammer
et blomstrende frugttræ på en mørk slette
et diset bjerg, forankret af våde telegraftråde

og skinnerne, som pludselig får noget at passere
– stedet der bliver til et øjeblik
for i næste øjeblik atter at blive et sted”

(Henrik Nordbrandt: Forsvar for vinden under døren, 1986)

Her får selve stedet mæle; det, som for et øjeblik siden blev til i vores synsfelt, før det forsvandt.

Alle disse steder er i sig selv mulige destinationer, som tilintetgøres af de veje, vi bygger henover dem. Som har været skove, lysninger, bakker og lavninger, man før så på med glæde. Nu er de væk, og vores øjne rettes atter mod forruden, på vej mod endestationen.

Danmark er et meget lille land, og med 62% lagt under plov (kun overgået af Bangladesh) så er der ikke meget tilbage, som kan kaldes fri natur. Vi har ikke så meget at tage af.

Hvis vi bliver ved, som vi gør nu: Femernforbindelsen, Kattegatforbindelsen, Bøjden-Fynshav inkl. motorvej over Sydfyn, Hærvejsmotorvej, så løber vi på et tidspunkt tør for destinationer. Vi vil kunne gennemkrydse Danmark på rekordtid, fra nord til syd, øst til vest. Men hvorhen? Hvor skal vi spendere al den tid, vi har sparet? Vesterhavet er bestemt meget smuk. Men hvad med alle de steder, som ikke findes mere, forvandlet til “veje ad hvilken”.

Landet snøres ind i en tidsbesparende spændetrøje af motorveje. Vi gør Danmark mindre.

I digtet er der stille før og efter toget suser forbi. Det vil der, i miles omkreds, ikke være omkring motorvejene. Støjen vil ligge som en smog over landet.

Vi er på vej til at udrydde det, vi allerede har for lidt af: Fri natur. Stilhed. Tid. Er det virkelig det, vi ønsker?

Tankesættet bagved: Vækst for enhver pris, tidsbesparelser er alt, må laves om.
Lad os sadle om og bygge en infrastruktur, som påvirker det lille land, vi har, dets indbyggere og deres livsverdener, mindst muligt.
Der findes alternativer til asfalt. Lad være med at gøre Danmark mindre.

Catarina Bosæus, medlem af foreningen Østjyder mod Kattegatforbindelsen