VÆKST er et flittigt brugt argument FOR Kattegatforbindelsen.
Men hvad betyder det egentlig??
Oluf fra Bestyrelsen har undersøgt sagen og han skriver:
KATTEGATFORBINDELSEN i et vækstperspektiv:
Et af de hyppigste argumenter for en fast forbindelse over Kattegat er, at ”det vil gavne den økonomiske vækst”.
Politikere, erhvervsledere og andre fortalere for projektet bruger vækstargumentet igen og igen uden at anstrenge sig for at uddybe argumentet. Det antages implicit, at vækstargumentet er et trumfkort, der kan lukke for enhver diskussion – og at alle borgere ser økonomisk vækst som et entydigt gode. Jeg tror, mange vækstfortalere bruger argumentet fuldstændig ureflekteret – som om de bare lirer nogle fraser af, de har læst i Børsen eller andre lobbyistblade.
Definition af økonomisk vækst:
Konventionelt måles økonomien i et land ved at måle strømmen af varer og tjenesteydelser. BNP (bruttonationalproduktet) er den samlede værdi af varer og tjenesteydelser produceret til markedet og den offentlige sektor i et år.
Den økonomiske vækst måles ved at sammenligne BNP år for år. Allerede her begynder miseren, for BNP er i virkeligheden et misfoster, der vokser uanset om produktionen er gavnlig eller skadelig. Den vil stige, når vi producerer fødevarer, møbler eller sko. Men BNP stiger også, når staten skal afbøde konsekvenserne af produktion i form af forurening, arbejdsulykker og lignende.
BNP måler udelukkende kvantitet og fortæller intet om kvalitet, omhu og omsorg. Den samlede stigning i produktion og forbrug har ført til forurening og rovdrift på naturens ressourcer. Dette indregnes IKKE i BNP !
Kritik af vækstfilosofien:
Inden for de sidste 15 år har der været stigende kritik af den konventionelle vækst- opfattelse. Adskillige forskere (også økonomer !) har påpeget, at økonomisk vækst, som vi kender den, er aldeles uholdbar på langt sigt. Vi er ved at overskride det forsvarlige økologiske råderum på denne planet, hedder det f. eks. Vi er nødt til at lave drastiske ændringer i vores økonomiske system, hvis ikke jordens økosystemer skal bryde sammen.
Mainstreamøkonomer og ditto politikere hævder, at med lidt regulering hist og pist og ny, smart teknologi vil de ”frie” markedskræfter løse alle problemer i forhold til vækstens uheldige bivirkninger. Vi vil så med god samvittighed kunne fortsætte vores vante ”forbrug og smid væk”-livsstil. Men hvis vi nu bevæger os lidt uden for denne ”eksklusive” klub, er det så virkelig det, vi har brug for.
Som nævnt har den økonomiske vækst over de sidste 50-60 år haft mange negative konsekvenser og dens fordele er bestemt ikke kommet alle samfundsgrupper til gode. Den økonomiske ulighed har været stigende i næsten alle vestlige lande de sidste 40 år, mest udtalt i USA og Storbritannien. Forskning viser tydelig sammenhæng mellem omfanget af ulighed og socioøkonomiske faktorer som levealder, kriminalitet, sundhedsforhold, miljøhensyn osv. Ydermere har det vist sig, at når den gennemsnitlige indtægt pr. indbygger når et vist niveau, er det ikke længere den samlede vækst i BNP, men dens fordeling, der er afgørende for befolkningens velfærd. Derudover kan man spørge, om det er en menneskeret fortsat at kunne praktisere en ”forbrug og smid væk”- livsstil. Alternativet til denne kunne være en livsstil, der prioriterer bæredygtighed, kortere arbejdstid og mindre ulighed (nationalt og globalt).
Hvordan vil vækst via Kattegatforbindelsen ”berige” vores liv?
De argumenter vi hidtil har set fra tilhængerne af denne, tyder på, at deres opfattelse af ”vækst” er fuldstændig konventionel. Man fokuserer på de ”positive” effekter af forbindelsen: kortere rejsetid, forsyningssikkerhed, bedre muligheder for erhvervsliv/arbejdstagere osv. Alt dette er vel positivt, hvis man ukritisk hylder ”vækst som vi kender den”. Som skitseret ovenfor er det bare ikke en kurs, der er holdbar i det 21. århundrede. Højst sandsynligt vil en sådan kurs have katastrofale konsekvenser for en stor del af menneskeheden. Set i det perspektiv er ideen om en Kattegatforbindelse dybt skadelig og reaktionær og skal bekæmpes med alle lovlige midler.
Oluf Jensen
Februar 2021
