Oluf fra bestyrelsen har kigget lidt nærmere på et af argumenterne for Kattegatforbindelsen: SAMMENHÆNGSKRAFT.
Han skriver:

Kattegatforbindelsen og sammenhængskraften

Tilhængere af Kattegatforbindelsen har mange argumenter for projektet. F. eks. hævdes det, at en Kattegatforbindelsen vil styrke sammenhængskraften i Danmark.

Sammenhængskraft er et relativt nyt ord, men allerede en floskel i den offentlige debat.
Analysevirksomheden Deloitte/Kraka definerer høj sammenhængskraft således:

  • Den enkelte oplever, at egen succes afhænger positivt af andres – ultimativt – af hele samfundets succes
  • Den enkelte føler en forpligtelse til at bidrage til andres og hele samfundets succes, og mener at andre har en lignende forpligtelse

Befolkningen har en nogenlunde ensartet opfattelse af, hvad der definerer et succesfuldt samfund.
Iflg. en analyse fra Deloitte/Kraka er det ikke just infrastrukturens beskaffenhed, der vejer tungt, når danskerne skal beskrive, hvad der bidrager til sammenhængskraften.  Her er det faktorer som ”lige rettigheder og pligter, begrænset økonomisk ulighed og bredt sikkerhedsnet”, der scorer højst.
Analysen viser, at et flertal af danskerne oplever en negativ udvikling på netop disse punkter.

Så hvordan passer en Kattegatforbindelse lige ind her ?
Man kan jo reflektere lidt over, hvad der er sket med infrastrukturen i  Danmark de sidste 50 år. Udover Storebælts – og Øresundsbroen har vi fået flere hundrede km motorvej spredt over hele landet samt et anseeligt antal omfartsveje og motortrafikveje. Flere vil nok mene, at dette generelt har været positivt for samfundet, selv om mange har fået deres livskvalitet forringet ved at blive naboer til et støjende vejanlæg. Det er dog svært at se, hvordan de mange km vejanlæg, broer osv. har styrket sammenhængskraften, som ovenfor defineret. Nogle vil mene, at sammenhængskraften er blevet svækket (omvendt) proportionalt med, at infrastrukturen er blevet forbedret.

Når tilhængere af en Kattegatforbindelse mener, det vil styrke sammenhængskraften i Danmark, kunne det tyde på, de har en anden opfattelse af begrebet. Mindre flatterende kunne det også være et udtryk for,  at det bare er endnu en floskel, der falder ”meningsdannere” let på tungen og at der ikke ligger større intellektuelle overvejelser bagved.

Oluf Jensen, januar 2021