Den 8. marts 2022 blev foreningen “Østjyder mod Kattegatforbindelsen” ændret til at være en landsdækkende forening med navnet “Kattegatforbindelse – Nej Tak”. Foreningen har fortsat base i Odder syd for Aarhus, men dækker nu udover Odder HELE DANMARK. Østjyder mod Kattegats formål har nemlig hele tiden været at samle modstandere fra hele landet. Samtidig har der længe været et ønske fra flere medlemmer af de forskellige modstandsforeninger om en landsdækkende forening, som kan rumme alle modstandere. Den nye forening vil også stå i spidsen for nationale kampagner – i såvel trykte som digitale medier.

Vil du følge med i den nye landsdækkende forening, kan du læse nyheder på hjemmesiden Kattegatforbindelsenejtak.dk.

Følg desuden med på Facebooksiden Kattegatforbindelsenejtak.dk samt Facebookgruppen Kattegatforbindelse – Nej Tak,

Er du allerede medlem af foreningen Østjyder Mod Kattegatforbindelsen, så er dit medlemsskab automatisk overført til den nye forening Kattegatforbindelse – Nej Tak.

Du kan melde dig ind i den nye forening her.

———

Foreningen Østjyder mod Kattegatforbindelsen blev stiftet d. 9. december 2020.
Vores formål er ”at arbejde imod etablering af Kattegatforbindelsen mellem Jylland og Sjælland” og ”at udbrede foreningens holdning til Kattegatforbindelsen og at udbrede viden om projektet”.
Læs vores vedtægter her

Kattegatforbindelsen vil gribe voldsomt ind i naturen, miljøet og kulturen på hele strækningen fra København til Århus – og vi ønsker ikke at få ødelagt vores fine lokalområder.
Vores bekymring er, at projekt Kattegatforbindelsen er nået langt, uden den store opmærksomhed.
Vi tror at mere faktuel viden om konsekvenserne for mennesker og natur vil øge modstanden.

Foreningen er sidste skud på stammen af 3 modstandsforeninger som arbejder sammen:

Vi er i fuld gang med at samle viden og gode argumenter og at sprede denne viden.
Vi har brug for alle kræfter.

Kontakt os meget gerne hvis du:

  • Har en god ide til en event, læserbrev eller andre måder at nå ud til borgerne på.
  • Vil hjælpe med at omsætte viden fra tunge rapporter til let læselige tekster.
  • Arbejder med et fagområde og kan bidrage med viden og tanker.
  • Er god til grafik og digitale medier.
  • Har gode tegninger, billeder eller andet der kan bruges til at fortælle hvad vi kan risikere at miste.

Kontakt os på: ostmodkat@gmail.com