Regeringens klimalov lover 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 og et klimaneutralt samfund inden 2050.

Hvordan hænger det sammen med store infrastrukturprojekter som Femern og Kattegatforbindelsen?

Vejdirektoratets tal peger i flere retninger

Femern var i praksis besluttet længe før, klimaforandringer blev et stort emne, men Kattegatforbindelsen er ikke vedtaget endnu. Så det er værd at se nærmere på de forventede effekter af denne i forhold til klima og miljø.
I forlængelse af dette, vil jeg kort kommentere trafikministerens holdning til transportsektorens CO2-udledning. Iflg. den seneste rapport fra Vejdirektoratet: https://kattegat.dk/wp-content/uploads/2019/10/strategisk_analyse_af_en_fast_forbindelse_over_kattegat.pdf er der ingen grund til bekymring.
Forventningen er, at der vil ske et fald i udledningen af CO2 fra vejtrafikken over de kommende årtier. Dette til trods for, at man forventer øget trafik i samme periode. Optimismen er baseret på en forbedring af bilers brændstofudnyttelse og en forøget andel af elbiler på markedet. Desuden forventes det, at vedvarende energikilder i højere grad vil blive brugt til produktion af strøm til elbilerne.

Men optimismen modsiges senere i rapporten, hvor man har lavet et estimat for CO2 udledningen omkring år 2035, det anslåede åbningssår for en Kattegatforbindelse. Her forventer Vejdirektoratet, at halvdelen af ny-solgte biler er elbiler. Ca. 10 år efter forventes stort set alle ny-solgte biler at være eldrevne. Selv hvis dette holder stik, vil CO2-udledning fra vejtrafikken i 2050 kun være faldet tilca. 50% af det nuværende niveau. Kun ved et komplet stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030, vil CO2-udledningen falde hurtigere.
Vejdirektoratet er således på den ene side optimistiske i forhold til et fald i CO2 udledningen fra trafikken. På den anden side fremgår det af rapporten, at der skal et komplet stop for salg af benzin- og dieselbiler til, for overhovedet at nærme sig et fald på bare 50% CO2 udledning inden 2030. OG det er stadig langt fra regeringens ambition om 70% reduktion inden 2030!!

Kattegatforbindelsen og CO2-udledning

Når det kommer til Kattegatforbindelsen, har Vejdirektoratet også regnet. Kattegatforbindelsen vil, iflg. Vejdirektoratet, medføre et mindre fald i den samlede CO2-udledning fra omkring 2040. Dette skyldes flere faktorer. Der vil blive mindre kørsel for trafikanter fra det nordlige Jylland og det nordlige Sjælland. Endvidere forudsættes det også, at hele personbilparken bliver eldrevet og at fly- og færgeruter mellem Jylland og Sjælland lukkes. Man forventer, at disse faktorer vil mere end opveje en anslået stigning i trafikken på 19 %. Og dermed at Kattegatforbindelsen vil kunne blive CO2 neutral. Dog er hele den gigantiske CO2 udledning i anlægsfasen ikke medregnet.

Ambition og realitet

Hvor realistisk er det ovennævnte scenarie, hvor alle biler er eldrevne i 2030 og Danmark er klimaneutralt i 2050?
For 20 år siden havde den daværende trafikminister, Jacob Buksti (S), denne ambition: Inden 2005 skulle stigningen i transportsektorens CO2-udledning stoppes på 1988-niveau og frem mod 2030 var målet en reduktion på 25 %.
Hvordan er det gået med det?
Jo, for 20 år siden udgjorde transportsektorens andel af CO2 udledningen 20 %, men er i dag på 29 % af den samlede CO2-udledning.
Dette afspejler ikke mindst, at der er kommet 700.000 flere biler på vejene!

Nuværende trafikminister, Benny Engelbrecht, vil da heller ikke holdes fast på, hvor stor en reduktion, transportsektoren skal bidrage med. ”Vi finder virkemidler frem, og så kigger vi på, hvad der giver mest mening, og hvor vi kan få mest for pengene. Og måske ender vi i en positiv situation med flere virkemidler, end vi har brug for. Det kan også være, at vi ikke har, og så må vi tage den derfra.” (Altinget 17.2.2020). Med andre ord: regeringen forpligter sig ikke på noget som helst!

Erhvervslivet skal tages med på råd og de bliver tunge at danse med. Dansk Industri mener i efteråret 2020 ikke, at diesel- og benzinbiler kan udfases inden 2030. Det begrundes med, at EU-regulering forhindrer forbud mod salg af biler, der kører på fossile brændstoffer. Desuden anses det for umuligt at indføre en ”grønnere” bilbeskatning, der både giver betydelig CO2-reduktion og beskedne statsfinansielle
konsekvenser (underforstået: det må ikke være for dyrt).

Drop illusionerne om en oprigtig klimabekymring

Det er ret bemærkelsesværdigt, hvordan forbeholdene står i kø, når det handler om at implementere de fine ambitioner.
Regeringens bekymring vedr. klimaforandringer er formentlig ikke særlig dyb. Socialdemokratiets politik har de sidste mange år generelt været opportunistisk. Man prøver at lodde ”folkestemningen” og tilpasser sin politik derefter. Socialdemokraterne har fattet, at borgernes bekymring for klimaforandringer er stigende. Så de har tænkt: Klimapolitik! Sådan en må vi også have. Men S er et ”bredtfavnende” midterparti. En del socialdemokratiske politikere kunne lige så godt være i Venstre. De er helt enige om, at økonomisk vækst, som vi kender den, fortsat skal diktere samfundsudviklingen.
De store gamle partier har nødtvungent indset, at klimaproblematikken er svær at komme uden om. Måske med hjælp af et par spindoktorer. Men det er svært at lære gamle heste nye kunster og svært at vende en supertanker. Vi må indse, at mainstreampolitik i Danmark er gennemsyret af ideer, som er langt over sidste salgsdato. Også Socialdemokratiet støtter bevidstløst det ene vanvittige anlægsprojekt efter det andet, nationalt og regionalt. Vi må droppe en hver illusion om, at Socialdemokratiet har en overordnet, genial strategi, hvor klimastrategien og infrastrukturudvikling går op i en højere enhed.
Det har de IKKE. De hopper fra tue til tue i den ”offentlige menings sump” og satser hårdnakket på vælgernes notorisk dårlige hukommelse.

Oluf Jensen, medlem af bestyrelsen i Østjyder mod Kattegatforbindelsen.