NU kan du støtte indsamlingen til annoncering

For nogle uger siden opfordrede et medlem af facebookgruppen “Kattegatforbindelse – nej tak” til annoncering for at skabe noget opmærksomhed omkring modstanden mod Kattegatforbindelsen. Utroligt mange tilkendegav i den forbindelse, at de gerne ville støtte et sådant tiltag økonomisk, og det var rigtig positivt at se det store engagement.
Derfor er det med begejstring, vi nu kan fortælle, at vi har en oprettet konto og mobile pay, som udelukkende skal gå til annoncering!
Vi har nedsat et lille kampagneudvalg og alt efter hvor mange midler, der kommer, vil vi i udvalget tage stilling til, hvilken type annoncering, der tjener os, jer og vores formål bedst muligt.

SÅ: Har du lyst til at give et bidrag, kan du overføre penge til:

Reg. nr. 7045 og konto nr. 1525821 eller Mobile Pay 849929 – du bestemmer selv beløbet.

Lad os håbe at vi sammen kan få samlet en god spand penge sammen – til annoncer der kan skabe opmærksomhed om Kattegatforbindelsens ødelæggende konsekvenser!

Østjyder mod Kattegatforbindelsen har selvfølgelig inviteret de andre foreninger til også at være med 🙂

NU SKAL VI UD OVER STEPPERNE!

Rigtig god påske!

PÅ vegne af bestyrelsen for Østjyder mod Kattegatforbindelsen

Anna Dyrvig