I en artikel i Århus Stiftstidende kan man læse at vejstøj slider på for mange mennesker.
Tankevækkende – at Kattegatforbindelsen netop påtænkes at ligge i tre områder med, noget så sjældent som stilhed.

1. Hvor mange er belastet af vejstøj?

Mange mennesker bor i områder med uacceptabelt højt støjniveau, hvor støjen ifølge Miljøstyrelsen overskrider grænsen for, hvad der anses for sundhedsmæssigt tilfredsstillende.

Vejtrafik er den væsentligste kilde til støjbelastning i Danmark. Knap 800.000 boliger – næsten hver tredje bolig – er belastet med støj over grænseværdien på 58 dB for vejstøj.

Hovedparten af de støjbelastede boliger ligger i de større byer.

2. Hvad er den vejledende grænseværdi for vejstøj?

Den vejledende grænseværdi for vejstøj er 58 dB. Det gælder for boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler, plejehjem, hospitaler,  kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker.
For rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser og lignende er grænseværdien for vejstøj 53 dB.
For hoteller, kontorer og lignende er grænseværdien 63 dB.

3. Hvad så hvis grænseværdierne overskrides?

En kommune må ikke udlægge nye boliger i støjbelastede områder, hvis grænseværdien på 58 dB vil blive overskredet.

Til gengæld ligger der massevis af eksisterende boliger langs veje og i industriområder, hvor grænseværdierne allerede er overskredet. Her har en kommune ikke pligt til at nedbringe støjen, så grænseværdierne overholdes.

Aarhus Kommune har lokalt vedtaget, at støjen ikke må forværres væsentligt i områder, der allerede er støjplagede. Bliver en vej eksempelvis udvidet, må støjen ikke blive væsentligt værre for de omkringliggende boliger. I så fald har boligejerne krav på opsætning af støjskærme eller lignende foranstaltninger.

4. Hvem har ansvaret for at reducere vejstøj ved eksisterende boliger?

Det har vejmyndighederne. I byområder vil det være kommunen, mens Vejdirektoratet har ansvaret langs motorveje og andre statsveje.

5. Er vejstøj sundhedsskadeligt?

Vejstøj kan ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen) medføre gener som søvnproblemer, træthed, hovedpine, forøget blodtryk, stress, forøget risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde.

Det er vurderingen, at der hvert år dør flere hundrede danskere for tidligt som følge af vejstøj.

Der er også indikationer på, at børn, der udsættes for vedvarende ekstern støj, har risiko for indlæringsproblemer.

6. Hvordan måler man vejstøj?

Det gør man ikke, da det er vanskeligt at måle manuelt med mikrofoner uden også at få anden baggrundsstøj med.

I stedet beregner man vejstøj som en middelværdi af støjniveauet for et helt år, hvor blandt andet vejrforhold, trafikmængde, trafiktype og hastighed indgår. Samtidig vægter støj i aften- og nattetimerne højere end støj i dagtimerne.

Der benyttes en fælles beregningsmetode (Nord2000), som er udviklet i samarbejde mellem de nordiske lande.

7. Hvordan reducerer man vejstøj?

  • Hastigheden er afgørende. Sænkes den, sænkes støjen. Derfor kan hastighedsbegrænsninger – ud over sikkerhedsmæssige hensyn – også være begrundet i støj.
  • Der kan lægges støjdæmpende asfalt.
  • Hvis der er plads, kan man anlægge en støjvold eller støjskærm. Det er effektivt (men ikke nødvendigvis pænt rent visuelt).

8. Kan man selv gøre noget?

  • Hvis du er plaget af vejstøj inde i din bolig, kan du skifte til moderne tre-lags glas, der ud over at virke lyddæmpende også sparer på varmeregningen.
  • Som trafikant kan du reducere støjen for dine medmennesker ved at overholde hastighedsgrænserne og ved at undgå unødige og kraftige accelerationer.
  • Hvis du køber ny bil, kan du overveje at købe en elbil. Den støjer mindre, når du accelererer efter at have holdt stille. Helt lydløs er den dog langtfra, eftersom dækstøjen mod asfalten er den samme som hos traditionelle biler.

    Undersøgelser viser, at motorstøjen kun har betydning ved hastigheder under 40 kilometer i timen. Ved hastigheder over 40 kilometer i timen bliver dækstøjen dominerende.